Jobbeskrivelse Content manager

Frivillig
Content Manager

Vennernes Klub søger en engageret og kreativ frivillig Content Manager, som har lyst til at være med til at fortælle historien om vores klub, vores aktiviteter og vores fællesskab. Vi leder efter en person, der brænder for sociale medier og ved, hvordan man skaber opmærksomhed, engagement og synlighed gennem godt indhold.


Som Content Manager bliver du ansvarlig for at formidle vores arrangementer, skabe levende indhold fra vores aktiviteter og hjælpe os med at nå ud til nye familier, frivillige og samarbejdspartnere. Din indsats vil være med til at styrke Vennernes Klubs synlighed i lokalsamfundet og bidrage til, at flere børn og unge med særlige behov får glæde af vores tilbud.


Dine opgaver

Som frivillig Content Manager vil du blandt andet:

  • Deltage i cirka 1 arrangement om måneden (ca. 3 timer pr. gang) for at tage billeder, optage korte videoer og indsamle stemningsindtryk.
  • Udarbejde opslag og historier til sociale medier (primært Facebook og Instagram), som formidler vores aktiviteter på en varm, professionel og inviterende måde.
  • Skabe indhold, der tiltrækker nye familier, frivillige, følgere og sponsorer.
  • Holde øje med engagement og kommentarer på sociale medier og svare eller sende henvendelser videre efter behov.
  • Arbejde tæt sammen med vores daglige ledelse, Kathrine og Jeannette, som giver sparring og løbende støtte.


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er interesseret i sociale medier og har lyst til at arbejde kreativt med indhold
  • kan lide at fortælle historier gennem billeder, tekst og små videoer
  • skriver godt og har blik for, hvordan man kommunikerer klart og imødekommende
  • er teknisk nysgerrig og ikke bange for at lære nye digitale værktøjer
  • har tid og lyst til at deltage i vores arrangementer og skabe indhold derfra
  • gerne vil gøre en forskel for børn og unge med særlige behov


Du behøver ikke være professionel – blot have lyst til at skabe visuelt indhold, skrive levende tekster og være teknisk nysgerrig. Og vigtigst: du vil gerne gøre noget godt for børn med særlige behov.



Tidsforbrug

  • Ca. 1 arrangementer pr. måned à 3 timers varighed
  • Hertil kommer tid til at udarbejde opslag, billedserier eller små videoer samt håndtering af kommentarfeltet
  • Den samlede indsats kan tilpasses, så det passer til din hverdag


Hvad tilbyder vi?

Som frivillig hos os bliver du en del af et varmt og meningsfuldt fællesskab, hvor engagement og initiativ betyder meget. Du får:

  • oplæring og sparring fra klubbens ledelse
  • frihed til at være kreativ og præge vores visuelle identitet
  • erfaring med content creation i en reel organisation
  • muligheden for at gøre en konkret forskel for børn og familier med særlige behov
  • et fællesskab, hvor vi passer på hinanden og løfter sammen
  • du får et certifikat der viser du har været frivillig hos Vennernes Klub og som kan bruges på dit CV


Hvis du er interesseret skriv en ansøgning til

kontakt@vennernesklub.dk. 


Vi glæder os til at høre fra dig!